Denne guide er under udvikling til den nye version og er pt. meget mangelfuld.
Guide til procedurer
Lav en skabelon for et scenarie — f.eks. nyt medlem — med handlinger i et organisationsdiagram. Start derefter et forløb for en konkret person og kryds handlingerne af.
Procedurer er en del af Basic-abonnementet. Modulet kan slås fra under Organisation → Tillægsmoduler.
Procedurer (oversigt)
Oversigten viser Navn, Beskrivelse, antal Handlinger og Oprettet. Klik på en række for at åbne skabelonen.
Øverst finder du Forløb og — hvis du må redigere — Opret procedure. På hver række kan du via vælge Start forløb.
Er listen tom, vises Ingen procedurer endnu.
Opret procedure
Dialogen Opret procedure beder om Navn (f.eks. Nyt medlem) og Beskrivelse. Klik Opret. Du lander på skabelonen, hvor handlingerne bygges.
Handlinger i diagrammet
Navn og beskrivelse redigeres direkte i toppen. Tilføj handling under proceduren eller under en eksisterende handling, så træet viser rækkefølge og parallelle spor.
Klik på en handling for at redigere Navn, Beskrivelse og Ansvarlig. Ansvarlig kan være en person i kartoteket eller en rolle/navn, f.eks. Pastor. En handling kan desuden vente på, at handlinger i andre grene er udført.
Gem skabelonen med Gem. Start et forløb med Start forløb. Slet skabelonen med Slet — kun hvis du har rettighed til det.
Slettes skabelonen, beholdes igangværende forløb. Handlingen kan ikke fortrydes.
Start forløb
Vælg Start forløb fra oversigten eller skabelonen. Søg den person, forløbet gælder, og klik Start forløb. Du sendes til personens forløb.
Forløb
Under Forløb vises alle kørende og afsluttede forløb med Person, Procedure, Status (Aktiv, Afsluttet, Annulleret), Fremskridt (udførte/antal handlinger) og Startet. Klik på en række for at åbne forløbet.
På forløbet markerer du handlinger som Udført, når de er færdige. En handling, der venter på andre, kan først afkrydses, når forudsætningerne er opfyldt. Åbn handlingen igen ved at fjerne fluebenet.
Er skabelonen ændret, mens forløbet er aktivt, vises Opdater procedure. Udførte handlinger, der stadig findes, beholdes. Du kan også Annuller forløb.
Et annulleret forløb kan ikke markeres videre. Sletning af et forløb kræver samme slet-rettighed som procedurer.