Denne guide er under udvikling til den nye version og er pt. meget mangelfuld.

Guide til avanceret søgning

Byg gemte søgninger med flere regler, kør dem på personer og brug resultatet til eksport eller grupper.

Avanceret søgning ligger i sidebarens Basic-gruppe. Du kan også åbne den fra dashboardet via Se søgninger eller Opret søgning . Adgang kræver som udgangspunkt Editor-rettighed eller derover.

Søgningen kører på personfelter. Har du Finance-abonnement, kan du desuden filtrere på økonomifelter som gaver og forpligtelser.

Gemte søgninger

Oversigten viser gemte søgninger med Navn og Antal regler. Er listen tom, er der endnu ingen gemte søgninger. Klik på en række for at åbne søgningen.

Screenshot: Liste over gemte søgninger
Liste over gemte søgninger

Opret søgning

Klik på Opret søgning. Dialogen Opret en søgning beder om et navn. Når du trykker Opret, åbnes søgningen med en startregel (Person → Personlig → Fornavn → lig med).

Søgningen oprettes med navn først. Reglerne bygges bagefter og gemmes med Opdater — ikke når du kører selve søgningen.

Hver regel har datatype, kategori, felt, sammenligning og værdi. Start med at vælge Personer. Har du Finance og mindst læseadgang til økonomi, kan du også vælge Økonomi.

Personfelter

  • Personlig — fornavn, efternavn, fulde navn, fødselsdag, CPR, alder, køn, civilstand, bryllupsdag, år gift, husholdning
  • Kontakt — adresse, postnr., by, land, email, telefon, note
  • Medlemskab — medlemstype, indmeldingsdato, medlem via, dåb, aktiv, udmeldelse
  • Firma — firma og CVR
  • Meta — oprettet og opdateret
  • Brugerdefinerede felter — felter oprettet under organisationens indstillinger

Økonomifelter

Ved Finance kan du filtrere på Har gaver, Skattefradrag og Har forpligtelser samt brugerdefinerede felter placeret på økonomi-fanen.

OG og ELLER

Mellem reglerne kan du skifte mellem OG og ELLER. OG indsnævrer resultatet (alle regler skal passe). ELLER starter et nyt blok, så personer der matcher ét af blokkene kommer med.

På hver regel kan du Dupliker eller Slet. Der skal altid være mindst én regel. På den sidste regel vises Tilføj regel.

Screenshot: Regel-builder med flere søgekriterier
Regel-builder med flere søgekriterier

Klik på Foretag søgning for at køre reglerne. Resultatet vises i en tabel med Navn, Adresse, Email, Telefon og Fødselsdag. Finder søgningen ingen personer, vises Ingen resultater.

Foretag søgning gemmer ikke reglerne. Skal ændringerne gemmes på den gemte søgning, klikkes på Opdater.

Opdater kræver Editor-rettighed eller derover. Uden den kan du stadig køre en eksisterende søgning, men ikke gemme ændringer.
Screenshot: Søgeresultat med handlinger i tre-prikker-menuen
Søgeresultat med handlinger i tre-prikker-menuen

Resultat-handlinger

Når der er et resultat, vises knappen med følgende muligheder:

  • Nulstil — fjerner resultatet fra skærmen
  • Eksporter — eksporterer de fundne personer til CSV. Se også Person-oversigten for eksport generelt
  • Opret gruppe — opretter en ny gruppe med de fundne personer. Læs mere under Grupper
  • Tilføj til en gruppe — tilføjer personerne til en eksisterende gruppe

Slet søgning

Knappen Slet vises kun for Person Manager. Bekræft i dialogen Er du sikker på du vil slette denne søgning? Handlingen kan ikke fortrydes.